Dhal - i en klassisk men grøntsagsspækket og proteinpumpet variant

Det ville ikke være løgn at sige, at jeg har været vidt omkring forskellige måder at sammensætte sin kost på i løbet af de år, bloggen her har eksisteret. Og også helt generelt i mit liv faktisk. Lige fra vegetar, over flexitar, til mine år som LCHF'er, og naturligvis også som det jeg i mangel af bedre kalder "normaltspisende". Så måske det ikke kommer bag på nogen, at jeg nu har fundet endnu en "ny" måde at spise på. Lad mig forklare:

Den helt korte version er, at det viser sig, at jeg er insulinresistent - formentligt som følge af et for lavt stofskifte, som jeg ikke aner, hvor længe jeg har gået med. Sandsynligvis ret længe. Det betyder, at min krop er ret dårlig til at omsætte mad, der i kroppen bliver omdannet til glukose - kort sagt, kulhydrater. Det er nok en af årsagerne til, at jeg faktisk trivedes ret godt, da jeg var på LCHF. Da jeg fik konstateret min lille insulinudfordring kunne jeg sagtens have valgt at gå tilbage på LCHF igen, men grunden til at jeg hoppede af det (mere eller mindre) var, at jeg syntes, det var for begrænsende. Især i en hverdag med kantinefrokost og relativt mange restaurantbesøg. Derfor flirter jeg nu i stedet med det, der hedder KISS (klinisk insulinsænkende kost). Det kan man læse meget mere om i bøger af Bjarne Stigsby, da det er ham, der har opfundet metoden. Kort fortalt handler det dog om at ens energiindtag skal have en tredeling, dvs. 33% fedt, 33% kulhydrat og 33% protein. Sådan cirka, ikke. Og så fokuserer man også på de kulhydrater, som er lidt mildere ved blodsukkeret - hvilket måles på det, der hedder GI (Glykæmisk Index).

Som altid kan det være lidt bøvlet at lægge sin kost om - især i starten. Men "heldigvis" har jeg jo prøvet det før. En af de udfordringer, jeg dog har stødt på de sidste par måneder, er at jeg ikke synes der er så mange spændende opskrifter at finde online - modsat mange andre kostretninger. Jeg har en række bøger, som jeg skeler til, men jeg føler mig lidt for bundet, hvis jeg kun kan følge én persons måde at lave mad på. Så derfor har jeg faktisk besluttet at prøve at blogge lidt igen. Jeg har allerede været igennem en del af mine tidligere favoritter og "KISS-ificeret" dem, så det er jo oplagt løbende at dele nogle af de opskrifter, hvis I sidder andre derude, som også har haft svært ved at finde inspiration online. Så det vil jeg prøve - men lov mig nu, at I ikke bliver skuffede, hvis der alligevel går længe mellem nye indlæg ;)

Efter hele denne svada, som jeg følte var nødvendig, kan jeg nu koncentrere mig om dagens opskrift. Noget der kan være ret udfordrende på KISS er at spise vegetarisk. Det er nu engang nemmest at få meget protein, hvis man spiser kød. Men visse vegetariske retter er så lækre, at jeg stadig gerne vil kunne spise dem indimellem - fx den indiske linsegrød dhal (eller daal eller dal eller dahl eller hvordan du nu plejer at skrive det - kært barn har ret mange navne lige her). Dhal er jo superlækkert og nemt - især når det er koldt og mørkt udenfor. Men i sit udgangspunkt er det en ret kulhydrattung ret - omend linser har et rigtigt pænt GI. Så jeg greb udfordringen og fyrede op for proteinindholdet ved helt simpelt at røre noget proteinpulver i. Ikke særligt innovativt i virkeligheden. Du kunne selvfølgelig også bare spise noget kylling til, men så forsvinder ideen med en vegetarisk ret lidt, synes jeg. Sørg bare for at bruge et proteinpulver, som er helt smagsneutralt, og som du ved, nemt kan røres ud i varme væsker. Så er du fjong. Samtidigt har jeg skjult lidt ekstra grønt deri, fordi grønt er jo altid godt - uanset hvilken kostretning man nu måtte følge. Det er måske nok en af de få ting, vi alle er helt enige om. Den klassiske dhal har sjældent særligt mange grøntsager i, så jeg har puttet revet gulerod og blomkålsris (købt på frost i Rema 1000 - genialt!) i, som forsvinder helt, når retten er færdig. Og vupti, så var der mad. Og en opskrift oven i hatten! Velbekomme. Og velkommen tilbage?

Opskriften kan indeholde affiliate-links.