Sødt, sundere, syndigt - desserter, kager og andre søde sager uden mel og sukker

"Sødt, sundere, syndigt" indeholder 99 opskrifter på kager, desserter og andre søde sager, alle uden mel og sukker. Den henvender sig derfor til de fleste, der gerne vil kunne spise søde ting, der er lidt sundere for vores krop, uden at skulle gå på kompromis med smagen. Jeg lover nemlig, at alle opskrifterne smager præcist lige så syndigt som deres sukker- og mel-pendanter!
En håndfuld af opskrifterne er gengangere fra bloggen her, dog i forbedret udgave, men størstedelen er helt nye opskrifter. Her er opskrifter på alt fra morgen- og hverdagsdesserter, over sødt til eftermiddagskaffen, til fantastisk lækre desserter, samt en række opskrifter på små snacks og lækkerier. Mine egne favoritter tæller blandt andre:
♥ blødende chokoladefondanter med saltkaramel (helt og aldeles uimodståelige!)
♥ syndig snickerskage (storfavorit både på mit arbejde og i fotostudiet)
♥ perfekt brownie med chiafrø (er det flabet at kalde en brownie perfekt? Måske - bag den, smag den, og vend tilbage til mig efterfølgende)
♥ koldskålsmilshake med jordbær (så nem og frisk og sommerlig)
♥ pavlova med granatæble og pistacie (den perfekte kombination af sød, syrlig, sprød og blød)
♥ bananasplit med to slags is og chokoladesauce (som omvendte mig til bananasplit-fan)
♥ pekantærte med chokolade (den ultimative treat for pekanelskere - og alle andre!)
♥ hindbærtrøffeltærter (små søde tærter med chokoladeganache og hindbær på to måder - syrligsøde og perfekte)
♥ ærkeengelske scones med hindbærsylt og pisket fløde (den allerbedste eftermiddagsforkælelse)
... og mange, mange flere!

Køb
Bogen findes i dag som e-bog: 99 opskrifter på kager, desserter og søde sager helt uden mel og sukker. Tilgængelig med det samme efter køb, så du er klar til at bage.
Med i købet er også et selvstændigt dokument med næringstal for alle 99 opskrifter – energi, fedt, kulhydrat, kostfibre og protein pr. portion. Bogen søder med Sukrin, så kulhydratet er delt op, og du kan se hvad der er sukkeralkohol, og hvad der bliver tilbage.
Anmeldelser
- Kathe Rav på Ravfood
- Lars Ovesen i Bibliotekernes vurdering på bibliotek.dk — “En fremragende kogebog, der på trods af begrænsningerne formår at fremtrylle en række lækkerier.”
Kategorier: Blogging, Kogebøger, Sødt, sundere, syndigt

Hej!
Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.
Velkommen til og velbekomme!
Min bog
