Jeg har alle dage – nok ligesom stort set alle andre, antager jeg – været vild med pizza. Der er bare noget ved pizza, som tilsyneladende fungerer for alle! Så længe tilbage som jeg kan huske, har jeg dog været en good ol’ skinke og ost-type – calzone for variation, og evt. med champignoner eller ananas og pesto, når det går rigtigt vildt for sig. Men på det sidste er der sket noget ret vildt! Jeg har nemlig, muligvis for første gang i mit liv, mere sandsynligvis bare for første gang længe, smagt en salatpizza/kebabpizza/hvad vi nu kalder det – eller rettere sagt smagt en, to, flere, mange salatpizzaer. Og ved I hvad? Hvis I spurgte mig nu, ville jeg faktisk sige, at en salatpizza er min yndlingspizza! Jaja, store sager, jeg ved det…
Men derfor virkede det jo kun naturligt, at jeg skulle prøve at lave en salatpizza selv, så jeg kunne spise den lidt oftere og med lidt bedre samvittighed (og uden den efterfølgende mavepine, som jeg dog desværre (lidt for ofte) gerne tager med, når det gælder pizza). Miriam mindede mig lige den anden dag om fathead-pizzabunden, som – om end den er noget mere grøntsagsfattig end mange andre pizzabunde, vi kan lave uden korn og gluten m.m. – stadig er den, jeg har prøvet, der kommer tættest på en rigtig pizza. Og hvis jeg skal spise pizza, skal det altså helst være så rigtigt som muligt, så er det sagt.
Jeg snød og brugte en af de der frosne kebabblandinger, man kan købe. Du kan også sagtens finde en opskrift og lave kødet fra bunden, hvis du foretrækker det, men så bliver projektet pludseligt lidt mere omsiggribende. Så snittede jeg noget iceberg, noget tomat og noget agurk (helt klassisk, som pizzamanden laver det til mig!) og lavede denne lækre creme fraiche-dressing, og så var der faktisk mad. Jeg kunne muligvis have hentet en hurtigere, hvis jeg prøvede ham pizzamanden lige nede på hjørnet, men hvis jeg havde været doven og fået det udbragt, havde de ikke kunne gøre det mere tjept, det er jeg overbevist om.
Jeg puttede i øvrigt kun salat på halvdelen, fordi jeg troede, at det var det, jeg kunne spise, og slatten salatpizza er i hvert fald ikke min favorit. Det var så også lidt skudt over målet, men så vidste jeg jo det, til jeg skulle skrive opskriften her. Smart!
Opskriften kan indeholde affiliate-links.
Salatpizza
Ingredienser
Pizzabund
- 200 g revet mozzarella eller anden mild ost
- 1 dl pofiber eller 2 dl ikke fedtreduceret mandelmel
- 2 spsk flødeost
- 1 æg
- 1/2 tsk salt
Tomatsauce (rækker til ca. 4 pizzaer)
- 1 dåse hakkede tomater
- 2 spsk olivenolie
- 1 fed hvidløg
- 1 tsk tørret oregano
- 1 håndfuld frisk basilikum kan erstattet med 1 tsk tørret eller udelades
- 1 tsk salt
Fyld
- 200 g revet ost
- 1 pose kebabkød fra frost ca. 350 g - Aldis kan anbefales
- 1/2 iceberg
- 1/2 agurk
- 2 tomater
Dressing
- 4 spsk creme fraiche 38%
- 2 spsk mayonnaise fx Hellmann’s
- 1 spsk æblecidereddike
- 2 tsk sukrin+ malet til melis
- 1 tsk tørret ramsløg fx fra Urtekram
- salt og peber
Sådan gør du
- Forvarm ovnen med en bageplade i til 200º varmluft.
- Smelt mozzarella og flødeost til bunden i mikrobølgeovnen eller i en tykbundet gryde til en jævn konsistens. Rør så æg, pofiber/mandelmel og salt i, til du har en samlet kugle.
- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og læg på den varme bageplade. Bag i ca. 12 minutter, eller til bunden er gylden. Prik evt. huller der bobler op halvvejs med en gaffel.
- Forbered imens fyldet.
- Blend alle ingredienser til tomatsaucen sammen. Den overskydende sauce kan fryses i mindre portioner.
- Steg kødet på panden.
- Når bunden er forbagt, fordeles først tomatsauce, så revet ost og til sidst kebabkød på bunden.
- Bag pizzaen færdig, til osten er færdig og gylden i ca. 10 minutter.
- Bland imens alle ingredienser til dressingen og smag til. Snit salat, agurk og tomater.
- Lad pizzaen stå i ca. 5-10 minutter, efter den er taget ud af ovnen, og fordel herefter salat, tomat og agurk oven på efterfulgt af dressing.
- Server.
Noter
Hvis du ved, at I ikke kan spise det hele, er det en god ide kun at putte salat på den del, I får spist, så resten bedre kan gemmes.
