Nu er det jo ellers ikke fordi, jeg personligt har behov for at blive overbevist om LCHF’s glæder. Eller gør så meget for at overbevise andre for den sags skyld. Men nogle gange er det alligevel meget rart med en lille påmindelse. Især når man igen-igen lider lidt under afvænning og medfølgende kulhydratcravings, har jeg personligt stor gavn af at kunne se frem til at spise en ret, som jeg ved er fantastisk og lækker, og som gør mig glad og mæt helt ind i sjælen. De af jer, der også følger mig på enten facebook, twitter eller instagram, har sikkert allerede set mig flashe denne ret utallige gange – og det er faktisk ikke helt uden grund. Jeg får nemlig lyst til retten flere gange om ugen og giver også efter i hvert fald hver anden uge lige for tiden. Man kan vist roligt sige, at dette er min livret – selv om jeg ofte glemmer det, hvis jeg bliver puttet on the spot og bliver nødt til at tage stilling til det. Er jeg den eneste, der bliver helt blank i sådanne tilfælde?
Nå, men jeg tænkte i hvert fald, at jeg i dag ville bruge lidt spalteplads på at hylde denne (liv)ret. Som I ved, er jeg jo lidt uberegnelig, når det kommer til mad, og laver faktisk forholdsvist sjældent den samme ret mere end én gang. Dels gider jeg bare ikke spise særligt mange ting alt for ofte, og dels skal jeg jo have noget at blogge om 😉 Jeg tror dog, at de to ting er gensidigt afhængige. Jeg var nok aldrig begyndt at blogge eller holdt ved så længe, hvis ikke det var fordi, jeg hele tiden laver nye retter. Og omvendt har min blogging da helt sikkert en indvirkning på min madlavning, det kan man ikke komme udenom! Men hvorom alting er, gør det i hvert fald, at det er noget af en begivenhed, når jeg faktisk finder en ret, jeg gider at lave at spise så forbandet tit. Og dermed fortjener retten både benævnelse som livret og et lille hyldestindlæg. Desuden synes jeg, det ville være voldsomt synd, hvis nogen af jer ikke har set den før – der kommer jo hele tiden nye til herinde, hvilket jeg er ufatteligt taknemmelig for, og måske flere af jer er gået helt glip af denne vidunderret. Det er bestemt muligt og ville være en synd af dimensioner!
Ergo: en hyldest. Lav denne ret! Det er den gode flødesovs med bacon og champignon – serveret med bønnefritter og kylling i mit tilfælde. Andet kød kan naturligvis også snildt gå, det er sovsen, der er det vigtige! Det er nemt, lækkert og mættende. Og fik jeg nævnt lækkert? Det er ideel gæstemad, men også fint til en hverdag faktisk, hvis man gerne vil forkæle sig selv og/eller sin familie lidt. Den kan gå både for LCHF’ere og “normaltspisende”. Men jeg vil vove at påstå, at det især er en god ret for LCHF’ere. Det er en ret, der gang på gang minder mig om hvorfor det her er LCHF er så fedt (pun intended). Og det er en ret, der nemt kan overbevise andre om LCHF’s fortrin, hvis man føler, at det er nødvendigt. Alt i alt er det et hit!
Du kan finde opskriften ved at klikke på linket ovenfor eller hvilket som helst billede i dette indlæg (I aim to please). Så skynd jer lige at prøve den, ‘kay?
Er der mon nogen af jer, der allerede har prøvet den? 🙂