Jordbærkage med mandelbund og lime- og mascarponecreme

2. pinsedag var jeg til pinsefrokost med den pukkelryggede. Vi var endt på noget mild sammenskud, som i praksis udmøntede sig i, at min tante stod for forret, min bedstemor for hovedret og jeg for desserten. Egentligt en udemærket arbejdsfordeling, hvis det endelig skal være - så havde jeg nemlig en undskyldning for at få lavet den jordbærkage, jeg længe har haft i tankerne. En hurtig googlesøgning på "pinse dessert" fortalte mig desuden, at "mange spiser ovnstegt kylling og nye kartofler til pinse og en eller anden form for rabarber/eller jordbærkage til dessert" (fra Arla).

Om det er rigtigt, skal jeg ikke kunne sige (hvad spiser I?), men det passede i hvert fald på mig som fod i hose, eftersom min bedstemor havde lavet kylling til sære mig, der ikke kunne spise flæskesteg som de andre. Og vi fik da også kartofler som vist nok var nye-ish. Og ja, så var der jo jordbærkagen, som reelt set er dagens emne.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er ret vild med jordbær - også selv om de stadig "kun" er spanske. Ja, de danske jordbær er da klart at foretrække, men jeg er altså ikke typen, der vælger at undvære indtil de gode - men dyre - danskdyrkede bliver tilgængelige. Selv om man måske officielt set burde. Hvis du foretrækker at vente, kan du jo bare lige gemme opskriften her til dén tid kommer - for den er virkeligt dét værd. Den blev lavet efter opskriften her, som jeg længe har haft på min to-try liste. Jeg brugte dog Janes opskrift her til selve kagebunden - med et par modifikationer, og det samlede resultat blev en fantastisk lækker jordbærkage - helt uden korn og sukker!

Den klassiske jordbærkage med mørdej, marcipanfyld m.m. er superlækker - men jeg kunne godt fristet til alligevel at kåre denne til min nye favorit. En mørdejsbund kan være ganske fin, men jeg tror faktisk, jeg foretrækker den luftige og let svampede mere kage-agtige bund i denne - og at den så også er nemmere, gør det da kun bedre. Limecremen giver et lækkert og friskt pust, hvori mascarponen alligevel giver en fedme og sødme, som en almindelig flødeost ikke helt giver - selv om det dog kan bruges, hvis du ikke kan skaffe mascarpone. Man kan også bruge en traditionel flødeskumscreme, hvis man foretrækker det.

Alt i alt er det en skønherlig sommerkage med masser af muligheder for fremtidige variationer, der kun gør det oplagt at lave den igen og igen! Heldigvis lod resten af min familie også til at være enige med mig i dens velsmagenhed, for de to kager, jeg havde lavet, blev spist rub og stub. Vi var 15, så hvis man satser på én kage til 8 personer er man altså nok meget godt kørende. Eftersom jeg lavede dobbelt sats, er mængderne på billederne nedenfor altså ligeså - lad det ikke forvirre jer ;)

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Hvad spiser I til pinse?