• Opskrifter
  • Bogen
  • Bag bloggen
  • App

Græsk kyllingeburger med feta, grillet peberfrugt og tzatziki

4. marts 2017
Græsk kyllingeburger med feta, grillet peberfrugt og tzatziki

I har nok allerede gættet det, men jeg er klart med på burgertrenden - ligesom de fleste andre, lader det til! Men burgz er jo også bare fantastisk, og selv om den klassiske cheese-okse aldrig bliver kedelig, er der også bare plads til så mange variationer. Mexiburger er en klassiker, men i dag prøvede jeg en ny variation, som strøg direkte ind på top 3 over burger-variationer - nemlig en græsk burger! Og hvad gør så en burger græsk, spørger du måske? Jo, nu skal du høre: du blander gyros-krydderi og smuldret feta i din bøf. Så griller du nogle peberfrugter. Og selvfølgelig blander du en tzatziki. Og mere er der faktisk ikke i det!

Bøffen er krydret og smagfuld, peberfrugterne er saftige og søde, og tzatzikien giver den sidste cremede og lidt skarpe prik over i'et. Jeg har brugt en burgerbolle af "soulbread" her på billedet, som er et meget kulhydratfattigt og LCHF-venligt "brød", men du kan også bruge en klassisk burgerbolle, enten hjemmebagt eller færdigkøbt, eller du kan fx bage de her sesamboller eller disse med grøntsager og ost. Jeg har læst meget begejstrede anmeldelser af det soulbread, men jeg var selv ikke så ovenud vild med det, må jeg nok indrømme. Måske det bare er fordi jeg nu blander mit brød meget mere blandt både low carb og almindeligt brød, og de back-up boller, jeg havde købt, stod lige ved siden af. Hvis man nu ikke kan veksle på samme måde som jeg har fundet ud af, at jeg kan, er soulbread et fint alternativ, så jeg skal selvfølgelig nok dele opskriften snarest herinde - nu har jeg jo også taget billederne ;)

Så ja - brødet kan du selv vurdere, hvad du gør med. Men burgerens indhold må du love mig at prøve!

P.s. Jeg bruger gyros-krydderi købt i Tiger - det indeholder oregano, basilikum, timian, sar bønneurt (?) og persille. Så hvis du ikke lige kommer forbi en Tiger inden, laver du bare selv en blanding af hvad du lige har af de krydderier på lager :)

Græsk kyllingeburger med feta, grillet peberfrugt og tzatziki
Sødt, sundere, syndigt forside

Kager og desserter uden mel og sukker

Det søde er tit det svære, hvis man undgår mel og sukker. Min bog Sødt, sundere, syndigt har 99 opskrifter på kager, desserter og andre søde sager - med næringstal for hver enkelt.

Gem på Pinterest

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Gem

Græsk kyllingeburger med feta, grillet peberfrugt og tzatziki

Ingen bedømmelser endnu

Antal: burgere
Kyllingebøffer med gyros-krydderi og smuldret feta, grillede peberfrugter og hjemmerørt tzatziki. Burgeren der strøg direkte ind i min top 3.

Ingredienser

  • Tzatziki

  • 3 dl græsk yoghurt
  • 1 fed hvidløg
  • 1 agurk
  • salt og peber
  • Kyllingebøffer

  • 450-500 g hakket kylling
  • 1 æg
  • 1 spsk gyros-krydderi
  • 150 g fetasmuldret
  • salt og peber
  • Desuden

  • 2 peberfrugterfx 1 rød og 1 gul
  • olie
  • 4 burgerboller
  • grøn salat

Sådan gør du

    1. Tzatziki
  1. Rør græsk yoghurt med presset hvidløg og salt og peber. Halvér agurken og skrab kernerne ud med en teske. Riv så agurken groft, pres det værste væske fra med dine hænder, og vend i yoghurten. Lad tzatzikien trække, mens resten forberedes.

    1. Grillet peberfrugt
  2. Tænd ovnen på grill. Skær peberfrugterne i kvarte, og fjern kernehus og frøstol. Vend med lidt olie og grill i ovnen i ca. 15 minutter, eller til de er bløde og let brankede.

    1. Kyllingebøffer
  3. Rør kyllingekødet med æg, gyroskrydderi, salt og peber og smuldret feta. Form til 4 lige store bøffer (jeg bruger denne burgerpresse, som jeg har fået i gave (affiliate)). Varm en pande godt op med olie, på og steg bøfferne ved middel varme herpå i ca. 5-7 minutter på hver side, eller til de er gyldne og gennemstegte.

    1. Samling
  4. Lun evt. dine burgerboller lidt i den varme ovn. Saml så med salat, peberfrugt, bøf og tzatziki og server.

Har du prøvet opskriften? Giv den gerne en bedømmelse.

Noter

Server evt. med kartofler eller anden rodfrugt bagt også vendt med gyros-krydderi.

Kategorier: Burgers, Fast food, Græsk, Grill, Hovedretter med fjerkræ, Hverdagsmad, LCHF opskrifter

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Xenia portræt

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!

Min bog

Sødt, sundere, syndigt forside

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Kontakt