Frittata med spinat og feta og noget om morgenmad

Morgenmad er som udgangspunkt ikke noget, jeg går særligt højt op i. Engang var jeg en af de mange, som slet ikke spiste morgenmad, men så lærte jeg mig selv at gøre det fast, og nu er jeg næsten altid sulten, når jeg vågner - eller også bliver jeg det hurtigt. Vanens magt, I ved. Men mens jeg hurtigt bliver træt af at spise det samme igen og igen til de andre måltider i løbet af dagen (altså lige på nær risengrød, forstås...), kan jeg snildt spise det samme til morgenmad flere uger i træk. De sidste par uger har den fx stået på spejlæg på rugbrød med tomater. Ret simpelt, men også ret godt. Og nåja, jeg har lige haft en periode, hvor jeg nærmest levede af rugbrød generelt, fordi jeg var træt af køkkentid efter fotodagene. Oh well. Nu har jeg dog nået det punkt, hvor jeg er lidt træt af at føle mig semi-oppustet dag ud og dag ind, så nu skærer jeg lige ned på de der kulhydrater igen. Det er nu engang meget rart, når man faktisk kan mærke, at der er en grund til, at man størstedelen af tiden vedkender sig en specifik måde at spise på!

Som studerende er man jo af og til lidt privilegeret, når det kommer til tid. Fx møder jeg relativt sent de fleste dage, hvilket gør, at jeg kan stå op og have god tid om morgenen, uden nødvendigvis at skulle stå op umenneskeligt tidligt. Om mandagen er mit skema oven i købet endnu mere fleksibelt, så i forgårs lavede jeg denne lækkerbisken til morgenmad. Panden er en ny en, som jeg købte for nyligt, og jeg har længe luret på, hvad jeg egentligt skulle bruge den til, men nu har jeg en løsning! I hvert fald én mulighed - den er nemlig som skabt til solo-frittataer! Ganske perfekt, når man nu spiser morgenmad solo og egentligt ikke gider lave frittata til en hel hær. Har man ikke lige sådan en fiks lille pande, som kan gå i ovnen, er der dog et oplagt alternativ: Bare gang opskriften op, lav den i en større pande, og gem resten til morgenmad eller frokost de kommende dage. Nu jeg tænker mig om, havde det da egentligt været ret smart også - til madpakken fx!

En frittata er noget nær det oplagte restemåltid, og havde jeg tænkt mig lidt mere op, havde jeg fx brugt noget af det græskar, jeg havde til overs efter salaten i søndags. I stedet havde jeg en pose frisk spinat, jeg havde fundet i datokassen, noget feta fra førnævnte salat og ellers æg og fløde, som jeg altid har på lager. Tomaterne stjal jeg et par af fra mine roomies (sorry!), fordi jeg syntes, det var pænt på billederne. Og så smagte det da også ganske fint. Og upti-vupti, så var der morgenmad på et splitsekund. Det passede lige netop med, at frittataen hyggede sig i ovnen, mens jeg lavede og drak mit ingefærshot, og resten er, som de siger, historie...

Opskriften kan indeholde affiliate-links.