• Opskrifter
  • Bogen
  • Bag bloggen
  • App

Spinatsalat med melon, avocado, mozzarella og sprødt drys

6. maj 2011
Spinatsalat med melon, avocado, mozzarella og sprødt drys

Endnu en gang er jeg blevet inspireret af en anden blogger. Denne gang er det hende her. Jeg lavede lidt om på mængderne, tilsatte mozzarella, som hun også foreslog, og brugte rapsolie i stedet for kokosolie.

Det er virkeligt en lækker salat. Normalt er jeg ikke så forfærdeligt god til kun at spise salat, men denne indeholder mange af mine yndlingsingredienser, og eftersom der både er avocado, mozzarella samt nødder og kerner i hjælper det ekstra protein og fedt med at holde en mæt. Den ville sikkert også være lækker som tilbehør til noget kød af en art. Alt i alt er det i hvert fald en rigtigt lækker sommersalat!

Jeg har forresten endeligt fået fat i min brors kamerabatterioplader - det havde jeg ikke fået med i første omgang. Så nu må I lige udholde en billedstorm ;)

Sødt, sundere, syndigt forside

Kager og desserter uden mel og sukker

Det søde er tit det svære, hvis man undgår mel og sukker. Min bog Sødt, sundere, syndigt har 99 opskrifter på kager, desserter og andre søde sager - med næringstal for hver enkelt.

Gem på Pinterest

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Gem

Spinatsalat med melon, avocado, mozzarella og sprødt drys

Ingen bedømmelser endnu

Antal: person
Frisk spinat med honningmelon, avocado og mozzarella og et sprødt drys af ristede mandler og solsikkekerner. Nødderne og fedtet gør den mættende.

Ingredienser

  • 1 stor håndfuld frisk spinat
  • 1/4 honningmelon
  • 1 avocadomoden
  • 75 g frisk mozzarella
  • 1/2 dl mandler
  • 1/2 dl solsikkekerner
  • 1 tsk olie
  • 1/2 tsk salt

Sådan gør du

  1. Opvarm olie og salt på en pande. Rist mandler og solsikkekerner heri, til de er gyldne. Lad dem køle lidt af.
  2. Skyl spinaten og lad vandet dryppe af. Kram gerne det sidste vand ud af spinaten med hænderne, eller tør det med et viskestykke, køkkenrulle eller lignende. En salatslynge er også genial - det har jeg bare ikke selv :)
  3. Fjern kerner og skræl fra melonen og skær den i grove tern.
  4. Fjern stenen fra avocadoen og skær også den i tern. Den nemmeste (og mindst fedtede) måde at skære en avocado i tern på er først at halvere den og fjerne stenen. Brug herefter en lille kniv til at skære et mønster på begge ledder i avocadoen, som vist nedenfor. Skrab ud med en spiseske og du har avocado i tern.
  5. Halver de små mozzarellakugler. Eller skær en stor i tern på størrelse med resten.
  6. Bland det hele på en stor tallerken eller i en skål.

Har du prøvet opskriften? Giv den gerne en bedømmelse.

Spinatsalat med melon, avocado, mozzarella og sprødt drysSpinatsalat med melon, avocado, mozzarella og sprødt drys

Kategorier: LCHF opskrifter, Opskrifter, Salater, Sommer, Vegetarisk

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Xenia portræt

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!

Min bog

Sødt, sundere, syndigt forside

  • Cookie- og privatlivspolitik
  • Kontakt