Ristet broccoli

Ristet broccoli

Ok, det her er så lækkert altså! Inspirationen hertil har jeg fået fra min nye absolut yndlingsblog (undskyld alle I andre!). Hvis I ikke allerede kender Can You Stay For Dinner?, bør I virkeligt unde jer selv at besøge den. Jeg opdagede den selv i lørdags og brugte stort set hele søndagen og halvdelen på at læse den igennem fra ende til anden – og jeg er – heldigvis – ikke færdig endnu.

Men tilbage til broccolien… Hvis I er ét af de mennesker, som ikke kan lide broccoli, som skyr den som pesten og nægter at spise det, vil jeg bare sige: prøv det her. Bare én gang og så lover jeg aldrig at plage jer med det igen. Og hvis I godt kan lade broccoli – ja, hvis I allerede elsker det, som jeg gør, så glæd jer.

Det er så enkelt, men så fantastisk.

Jeg spiste ét helt broccoli til aften.
Dog uden stok.

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Ristet broccoli

Ingen bedømmelser endnu

Antal: personer

Ingredienser

  • 1 broccoli
  • 1 spsk olie
  • 1 tsk salt

Sådan gør du

  1. Tænd ovnen på 200º varmluft.
  2. Bryd i mellemtiden broccolien op i små buketter. Fordel buketterne på en bageplade beklædt med bagepapir og vend med olie og salt, så det hele bliver godt fordelt.
  3. Rist i ovnen i ca. 20 minutter, eller til kanterne er gyldne og sprøde.
Ristet broccoli

Kategorier: Efterår, Favoritter, LCHF opskrifter, Mælkefri, Salater, Tilbehør

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!