Raw Snickers

Eller, dvs. næsten raw i hvert fald! Egentligt er de der raw "kager" jo ikke noget, jeg gør mig så meget i. De er som hovedregel baseret på tørret frugt, og selv om det smager supergodt, er der jo ret meget frugtsukker i, så når alt kommer til alt, kan de have samme blodsukkerpåvirkning som en kage lavet på hvidt raffineret sukker - om end der selvfølgelig er klart mere næring i udgaven på tørrede frugter. Det er netop sidstnævnte argument, jeg brugte til at overbevise mig selv, da jeg besluttede mig for at prøve Michelle Kristensens Snickers her, som er baseret først og fremmest på rosiner og dadler - med lidt mandler, vanilje, kokosolie, peanuts og chokolade kastet ind også. Og det er faktisk det! Rimeligt overkommelig ingrediensliste, skulle jeg mene. Og det bringer mig i øvrigt til af de andre fordele, jeg umiddelbart kan se ved raw desserterne, nemlig at alle ingredienserne er helt naturlige og i øvrigt lette at anskaffe. Ja, og så smager det jo i øvrigt forbandet godt, ikke!

Jeg lavede halv portion af den oprindelige - primært fordi jeg lige dagen forinden havde besluttet, at jeg lige skulle prøve at skære lidt ned på den der chokolade, ha! Og så også fordi jeg trods alt bare er mig, og der er jo ikke nogen grund til at overdrive, trods alt.

De her Snickers er kastet sammen på nul komma fem, hvis man har en god foodprocessor - det mest tidskrævende er faktisk bare at vente på, at de er klar til at blive spist. Fordi som med alt andet der indebærer chokoladeovertræk, skal det der djævelsværk jo lige stivne først. Faktisk skriver jeg dette indlæg, mens jeg utålmodigt venter på, at de er klar til, at jeg reelt kan smage. Men jeg kan allerede nu sige jer, hvordan de smager, fordi man kan jo ikke lave no-bake desserter uden at smage løbende og hele tiden! Nederst er en nærmest marcipanagtig bund med lækker syrlig sødme fra rosiner. Herpå et lag af fløjlsblød daddelkaramel toppet med saltede peanuts, som giver det perfekte modspil. Og øverst førnævnte chokolade, som altså burde være stivnet omkring...nu! Jeg håber. I mellemtiden finder jeg lige en serviet til at tørre mundvandet væk, som piblede frem ved førnævnte beskrivelse. Måske nogen bør komme og stoppe mig, inden jeg kværner hele portionen på én gang. Oh well, det er jo kun lørdag den 17. januar én gang om året...!

P.s. Nej, chokoladen var ikke stivnet. Så smed jeg dem i fryseren, sådan noget finder jeg mig ikke i! Bonus: Let frosne bliver de til Snickers-is!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.

Indlægget er udgivet i samarbejde med nemlig.com.