Panna cotta a la risalamande

Jeg kan godt lide risalamande. Faktisk rigtigt godt endda. De der par gange, jeg når at få det i løbet af en december, er overhovedet ikke nok til, at jeg får nok af det. Så denne dessert skal ikke ses som et råb om hjælp i nogen som helst form. Hvis det er en modreaktion til risalamande, er det nok højest et forsøg på at lave en version, som er mindre stivelsestung og mere LCHF-venlig - og dermed i sidste ende mere mavevenlig for mit vedkommende. For selv om jeg elsker jul og alt der dertil høre, inklusive al julemaden, kan jeg godt nok godt mærke nu, at min mave, krop og appetit har været på overarbejde de sidste par dage. Heldigvis er den danske julemad jo faktisk ikke så glutentung igen, hvilket er der, hvor jeg først og fremmest kan mærke det, men alene det faktum, at man (ok, jeg!) altid liiige spiser lidt (ok, meget!) mere, end man nok burde, kan altså mærkes. Det er nok ikke kun mig, der har det sådan, tænker jeg ;)

I går havde vi i min familie vores sidste omgang juletamtam i år, og det var mig der stod for maden. Selv om ingen af os er fra Sønderjylland, legede vi først sønderjyder for en dag med en omgang sønderjysk julemad - som så viste sig at være nytårsmad åbenbart, og i øvrigt affødte en større diskussion om grønlangkål og deslige. Jeg serverede glaseret skinke, grønlangkål og brunkartofler - åbenbart skulle jeg også have serveret kålpølser dertil, der skulle have været kartofler i kålen (jeg forstod aldrig om det var i stedet for brunkartoflerne), og så var der vist ret delte meninger om fløde vs. ingen fløde i grønlangkålen. Oh well, mit resultat blev nu også ret rart, hvis jeg selv skal sige det - og fadene blev ryddet, selv om jeg egentligt troede, at jeg havde lavet mere end rigeligt! (et tegn på succes i min verden)

Og så var der jo selvfølgelig dessert - denne dessert, hvis den overgang ikke var lige tydelig for alle. Jeg havde egentligt først planlagt en cheesecake a la risalamande, men jeg var først hjemme kl. ti om aftenen den 26., så det eneste, der havde åbent, var DøgnNetto, og de var ikke leveringsdygtige i noget som helst kirsebærrelateret. Derfor faldt valget i stedet for på disse panna cottaer, som alt andet lige er lidt hurtigere at lave. Hvor en cheesecake (i min udgave) skal bages aftenen før og stå på køl natten over-ish, skal panna cottaer bare have minimum på køl. Og det blev nu også et ret værdigt alternativ, hvis jeg selv skal sige det.

Disse panna cottaer har de essentielle elementer i en risalamande - altså lige på nær risengrøden, forstås. Mandler er både bund og topping, selve panna cotta-delen er jo bare (kogt) fløde med vanilje og sødning, og så puttede jeg kirsebærsaucen øverst. Hvilket var noget nyt for mig, eftersom jeg faktisk er typen, der normalt spiser risalamande naturel, dvs. uden bærsnasket øverst. Det var dog fint her - men jeg er ikke konverteret, hvis nogen skulle være i tvivl! 

Og nu har jeg i øvrigt lyst til at lave mig en omgang risalamande - selv efter al den snak om juleovermæthed. Oh well, man har én holdning, til man tager en ny, er det ikke sådan, det er? :D

Opskriften kan indeholde affiliate-links.