Mad på budget: Dag 6 + afrunding

Jeg er lige kommet hjem fra teatret (Next to Normal på Nørrebro Teater – kan klart anbefales!), så I får lige et hurtigt indlæg her inden jeg og mine dyner skal genforenes. Ugen (dvs. de 6 dage) er nu overstået, og jeg kan med sikkerhed sige, at jeg klarede det! Jeg har faktisk 73,90 kr tilbage af mine fastsatte 200 kr, men det er jo kun dejligt! Som jeg også nævnte i går, føler jeg dog, at jeg kun lige har skrabet overfladen. Derfor har jeg sat mig et mål for marts, som jeg vil fortælle mere om i morgen.

Indtil da kan I se, hvad jeg har fået at spise i dag. Normalt er jeg jo ikke typen, der tager billeder ved restaurantbesøg, men jeg tænkte, at de her indlæg godt kan blive lidt trivielle i længden, så I det mindste må I få lidt billeder. I må dog tage til takke med iPhone-kvalitet. Vi spiste på Thai Pan på Nørrebro, som desuden tager Menucard, hvilket vil sige at vi sparede 30%. 2 personer, 3 retter + vand til omkring 300 kr. Det er da vist ret godt givet ud!

Morgen

Kakaohavregrød med banan – igen igen 😉

Frokost

Rugbrød med hummus og gulerødder – god og hurtig madpakke; især når man har en portion hummus i køleskabet

Eftermiddag

To æbler i både med peanutbutter. Virkelig lækker snack!
Hvis I ikke har prøvet det (og kan lide æbler og peanutbutter), skal I virkelig tage at smage det!

Aftensmad

Forret: hønsekødssuppe.
Vi delte den anden ret, så vi hver især fik to forårsruller (der var vist nogle risnudler og lidt grøntsager i) og to fishcakes (med godt med citrongræs).
Til hovedret fik jeg and, broccoli og gulerødder i en sauce af en art – med ris. Det var virkelig god mad!

Mad på budget – opsamling
Antal dage gennemført: 6
Antal dage tilbage: 0 !
Penge brugt: 126,10 kr
Penge tilbage: 73,90 kr

Kategorier: Mad på budget

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Hej!

Hjemme hos Xenia er en blog om mad, kager og andre lækre sager med opskrifter på alt fra lettilgængelig hverdagsmad i den sunde ende til herlige lækkerier af den syndige slags. Herudover blogger jeg om generel hverdag og livsstil, og alt andet der i øvrigt lige falder mig ind.

Velkommen til og velbekomme!