Båndpasta med peberfrugtsauce og chorizo

Kender I de dage, hvor man bare virkeligt, virkeligt, virkeligt har lyst til junk? Altså vi snakker en god omgang sprøde pomfritter, godt med salatmayo og måske en grillkylling eller noget pizza? De dage, hvor det bare føles som om, det er det eneste, der vil du? Hvor man nærmest kan smage det lækre saltede mad, når man tænker på det? Nå, ikke? Hm, så blev denne samtale pludseligt akavet! 😉 For sådan havde jeg det i mandags. Jeg ved ikke, hvad det skyldtes, om det var fordi, jeg ikke havde sovet så meget natten før, om det skyldtes det lidt nedslående snevejr, og at jeg frøs efter min gåtur eller hvad, og det er i princippet vel også ligegyldigt. Men det korte af det lange er i hvert fald, at jeg virkeligt cravede den dér nemme løsning og den comfort-agtige mad. Og i sådanne tilfælde har jeg ofte før bare givet efter, til trods for at jeg jo godt ved, at jeg får både dårlig samvittighed og ondt i maven efterfølgende. Nogle gange er det dét værd! Men det gad jeg faktisk ikke mandag, så jeg fyrede alle mine modargumenter af over for mig selv. “Det er for dyrt”, “du får det dårligt af det”, “hvad med samvittigheden”, “så har du jo ikke madpakke til i morgen”, “nu haaar du jo lige lavet madplan”, “jamen det tager jo nærmest længere tid end at lave mad”, etc. Og for en gangs skyld vandt fornuften, og jeg fik taget mig sammen og lavet mad i stedet! Yay!

(og så snakker vi ikke om, at samme scenarie udspillede sig i går efter en lidt halvdårlig dag, og at jeg der ikke formåede at stå imod… Sådan kan det jo gå!)

Pointen med ovenstående historie er selvfølgelig, at det mad, jeg havde planlagt og fik lavet, var klart bedre end det junk, jeg kunne have købt og spist i dyre domme – og det selv om jeg, indrømmet, faktisk godt kan lide junk. Altså smagen – ikke følelsen efterfølgende 😉 Og jeg elsker, når jeg får det sådan, at stædigheden har kunne betale sig. Hvis maden havde været skuffende, havde dette i hvert fald været en dårlig historie, det er sikkert og vist!

Den “klassiske” LCHF-pasta her har jeg efterhånden prøvet et par gange – aller-oftest i min yndlings-lakselasagne, men også en enkelt gang i båndpasta-form, som her, i den gode carbonara – som jeg i øvrigt også snart skal have lavet igen! (og så kan jeg måske i samme omgang få taget et bedre billede til jer!). For det meste når jeg skal bruge pasta, spiser jeg jo faktisk bare squashgettien, men af og til er det rart med noget, der ligner lidt mere. Og det gør denne pasta altså. I realiteten er det vel bare en slags omelet, men det fungerer sgu!

Til saucen fik jeg lidt hjælp fra den gode pionerkvinde, som har de mest detaljerede opskrifter med procesbilleder nogensinde! Og det er virkeligt en fantastisk sauce! Tidligere når jeg har set opskrifter, hvor man skal branke og pille peberfrugter, har jeg tit hoppet let og elegant over, da det har virket lidt for omstændigt. Men det er faktisk ikke så besværligt igen, og virkeligt det værd! Det giver en helt fantastisk dyb og sødmefuld smag, som jeg umiddelbart ikke kan huske at have smagt noget andet sted. Vidunderlig sauce, som I bør smage, uanset om I bruger den i denne kombination eller til noget andet. Og hvis I ikke spiser LCHF, skal I selvfølgelig bare prøve den med rigtig pasta, det giver sig selv.

Dette var i øvrigt mit første forsøg med chorizo – så jeg gik bare ind i supermarkedet, og valgte den der føltes mest rigtig. Jeg aner ikke noget om det, så ved ikke, om det reelt var en god en, jeg fik fat i, men godt smagte den, så noget rigtigt må jeg da have gjort 🙂

Og, nå ja, jeg havde faktisk planlagt at anrette retten på et leje af frisk babyspinat, som jeg havde til overs – meeeen, det glemte jeg! Jeg er dog sikker på, at det havde været både pænt og lækkert, så det, synes jeg, I skal gøre 😀

En sidste kommentar: Jeg kunne faktisk godt finde på at servere retten vegetarisk også, altså uden chorizoen – og så evt. bare til 2 portioner i stedet for 3. Men hvis du gerne vil have kødet med og ikke kan skaffe chorizo, kan bacon naturligvis også bruges!

Opskriften kan indeholde affiliate-links.