De fleste af jer er nok fuldt ud klar over, at i morgen er Mortens Aften. Og så skal vi jo ha’ and! Det er egentligt ikke fordi, Mortens Aften har været en fast tradition i min familie nogensinde, men jeg ææælsker and, så de sidste par år har jeg lavet and til en udvalgt lille skare. Af en eller anden grund føler jeg altid, at jeg bør have en særlig anledning til at lave and, hvilket jo sådan set er komplet åndssvagt! I virkeligheden kunne man snildt lave and til hverdag, men det har jeg bare ikke rigtigt gjort mig så meget i tidligere. Det må der laves om på fremover!
Men, anyways, nu skulle de jo handle om Mortens Aften. Hvis der er nogen af jer, der ikke lige er heeelt skarpe på, hvem ham Morten (eller Martin) dér egentligt var, og hvorfor vi overhovedet spiser and (eller gås) om aftenen den 10. november, synes jeg, I lige skal smutte forbi her et kort øjeblik – og så komme tilbage hertil igen bagefter, forstås 😉 Vi ææælsker jo and og viden og historie, ikke? 😀 (undskyld, jeg er en nørd, jeg ved det godt…)
Nå, men når nu vi ved alt om Morten, kan vi snakke lidt om anden. Jeg har, af samme årsag som beskrevet ovenfor, faktisk ikke så forfærdeligt mange andeopskrifter på bloggen, men jeg synes alligevel, at jeg lige vil ridse dem kort op, bare sådan for en god ordens skyld:
Og så vil – kun fordi det er jer! – gerne afsløre menuen for min Mortens Aften i morgen. Den er som følger (og opskrifterne kommer selvfølgelig efterfølgende):
Saltede andelår, baconstegte rosenkål med svesker, selleri- og blomkålsmos samt enkel brun andesovs
Til dessert: Panna cotta med krydrede æbler
Jeg glæææder mig! 😀
Til sidst kan I lige få lidt andeinspiration fra det rare internet – opskrifter, jeg selv har gemt igennem tiden, og måske får lavet på et eller andet tidspunkt:
- Ann-Christines ultimative andesteg, med appelsin, timian og vanille
- Janes spicy broccolisalat med sprødstegt and
- Gastromands confit de canard (jeg SKAL altså snart prøve confiteret and :P)
- Spis Bedres anderledes and
- Vi skal spises and på indisk med kokoskål
…og selvfølgelig Casper og Mandrilaftalens turbulerede and, ikke at forglemme – sørg for at få forvirringen godt ud i kødet! 😀
Skal I have and i morgen aften? 😀