Æblekage med pekanknas

Såeh, er der ikke nogen, der en dag sætter sig ned og forklarer mig, hvad forskellen reelt er på en kage og en tærte? Umiddelbart tænker jeg, at en kage er af den mere bløde variant, mens en tærte har en tærtebund a la mørdej el.lign. Så langt så godt, ikke? Men hvad så, når man pludseligt en dag laver en æblekage i et tærtefad, fordi ens ene springform pludseligt er gået i stykker, den anden er glemt et eller andet sted, og tærtefadene fra Le Creuset i øvrigt bare er så pæne, at det er en skam ikke at bruge dem? Hvad så? Snakker vi så en æblehybrid – eller bare misbrug af køkkenudstyr? Ja, det er sgu ikke så nemt, når man gerne vil have styr på termerne… 😉

Uanset hvad vi vælger at kalde denne kage, var den dog absolut fænomenal. Jeg havde egentligt tænkt, at jeg skulle ud og løbe i dag, men da klokken så blev 12, og jeg begyndte at tage mig sammen til at rejse mig, begyndte det at øse ned. Og jeg er ikke typen, der løber i regnvejr. Det er sket én gang (til DHL, da jeg ligesom ikke selv kunne styre tidspunktet), og der blev jeg hundesyg efterfølgende. Så det bliver et nej tak herfra. I stedet tænkte jeg, at sådan et efterårsvejr måtte være den perfekte undskyldning for at bage en kage – hvilket er noget, der nærmest ikke er sket for mig i umindelige tider, hvis jeg sådan tænker efter! Jeg købte helt spontant en pose æbler, da jeg handlede i går, så en æblekage var jo oplagt, og som ved et ekstra lykketræf havde jeg også en bøtte hytteost, som senest skulle bruges i dag – og den opskrift, jeg havde udset mig, krævede sjovt nok hytteost. Hvis det ikke er et tegn, ved jeg ikke, hvad er!

Jeg ved ikke helt, om jeg med mine ord kan yde denne kage retfærdighed. Eller måske det bare skyldes, at det er så lang tid siden, jeg sidst har fået hjemmebagt kage, det ved jeg ikke. Men den er i hvert fald både skøn, awesome, fantalastisk og helt og aldeles herlig. Især stadig lun med creme fraiche! Det er jo bestemt ikke fordi at æble og kanel er et nyt påfund, men der er jo en til, at klassikere er klassikere. Og hvis man vil kende denne grund, skal man bare bage denne kage (eller en tilsvarende). Selve kagen er både let svampet og har samtidigt en krumme, der i høj grad minder mig om denne æblekage, som tidligere har været min favorit. Jeg vender lige tilbage med en melding om, hvordan kagen opfører sig, når den er kølet af og på andendagen (hvis den holder så længe!). Men indtil da kan I roligt bage den – om ikke andet kan man jo bare lune den igen, hvis den når at blive kold 😉

Nu ville jeg bare ønske, at min creme fraiche havde været mere end en sølle rest, så jeg havde til næste stykke også!
(og jaja, så skal jeg nok løbe den tur, når det bliver tørvejr…eller i morgen…)

Opskriften kan indeholde affiliate-links.